NewUltimate sponserer JB2G Professional MTB Team.
17/03/10 16:10

Den danske producent NewUltimate går I tæt samarbejde med det polske JB2G Professional MTB Team. JB2G teamet gør sig specielt bemærket på damesiden med Anna Szafraniec, der blandt andet kørte en 4. Plads hjem ved EM og en 5. Plads ved VM i Canberra i 2009. Hun har desuden flere top placeringer i World Cuppen og er sidst men ikke mindst Polsk mester. Holdet består desuden af flere U23 talenter med blandt andet Piotr Brzozka der blev nr. 8 ved EM og 26 ved VM for U23. Holdet sluttede 2009 som nummer 23 på verdensranglisten. Udover NewUltimate er teamet sponseret af blandt andet Specialized og Reynolds Carbon hjul.
Lars Errebo fra NewUltimate udtaler:
”Det bliver et utrolig spændende samarbejde da vi aldrig tidligere har sponseret nogle af verdens bedste ryttere så intenst. Teamet skal køre med vores ultra lette frempind, vores carbon styr samt sadelpind så det er nu vores produkter skal vise hvad de kan. Teamet skal desuden give os feedback så vi kan bruge det i udviklingen af nye produkter i fremtiden.”
NewUltimate er dansk udviklede produkter med fokus på meget lav vægt og lang holdbarhed. Firmaet startede i år 2000 med at producerer sadelpinde, men har nu en lang række af produkter med blandt andet frempinde, styr, sadelpinde, hjul og meget mere. Se mere på www.jtimport.dk eller www.newultimate.com











